Nyd påsken i Rom

Apostlene holder øje fra Peterskirken i Rom

Apostlene holder øje fra Peterskirken i Rom

Påsken er den mest perfekte tid at besøge Rom. Der er en særlig stemning under denne højtid, som er den vigtigste for katolikkerne, og så er foråret kommet til byen med milde temperaturer, blomstrende træer, kvidrende fugle og udendørsliv.

Vil du gerne opleve eller genopleve dette, har du nu chancen for at deltage i en kulturrejse til Rom i perioden den 27. marts – 2. april 2013, arrangeret i samarbejde med rejseforeningen Italiensk forum. Italiensk Forums formand, Niels Bertelsen, er rejseleder, og turen byder både på de berømte seværdigheder, men også mange mindre kendte, men ikke mindre spændende udflugtsmål. De guidede ture er tilrettelagt, så man får indtryk af Roms udvikling gennem tiderne.Forum Romanum og Pantheon, middelalder- og barokkirker, Vatikanmuseerne, men også det mere ydmyge Rom og udflugter ud af byen til vinbyerne Castelli Romani og Roms antikke havneby Ostia Antica. Der vil også blive tid til at gå i dybden på egen hånd, besøge nogle af de utallige museer og slentre gennem gaderne og nyde byen og folkelivet.

Grundpris inkl. alle udflugter og rundvisninger er kr. 6.990. Du kan læse det detaljerede program for rejsen på http://italiensk-forum.dk/pages/rom-pasken-2013.php  og tilmelde dig på italiensk@forum.dk, og husk at oplyse, at du er medlem af Romselskabet S.P.Q.R.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: