Kom med på dannelsesrejse i arkitekturen

C.F. Harsdorff var der ligesom C.F. Hansen og M.G. Bindesbøll. Rejsen til Rom var en uundværlig del af lovende, danske arkitekters (ud)dannelse sidst i 1700-tallet og først i 1800-tallet, hvor alle arkitekters veje førte til Rom. Og det satte sig spor i bygningskunsten i Danmark.

Hør Carsten Thau, idéhistoriker og professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole, fortælle om, hvordan de mange studierejser til Rom foretaget af danske toneangivende arkitekter i perioden satte sig klare spor i arkitekturen herhjemme.

Arrangementet er et samarbejde mellem Romselskabet S.P.Q.R. og Realdania Byg Klubben og finder sted tirsdag den 18. marts 2014.

Program
Kl. 17.00 Velkomst ved Realdania Byg Klubben
Kl. 17.10 Romersk arkitektur i Danmark ved Carsten Thau
Kl. 18.15 Der bydes på antipasti og italienske vine
Kl. 19.00 Arrangementet afsluttes ved formand for Romselskabet S.P.Q.R., Steen Bech

Sted
Arrangementet finder sted i Bygningskulturens Hus i Borgergade 111 i hjertet af det København, som Harsdorff, Hansen og Bindesbøll var med til at præge. Efter foredraget bliver der budt på romersk antipasti og italiensk vin. Bygningskulturens Hus er en del af Dansk Bygningsarv og er støttet af Realdania.

Pris
175 kr. pr. medlem

Tilmelding
Der er et begrænset antal pladser til rådighed, max. to pladser pr. medlem. Send en mail til næstformand i Romselskabet S.P.Q.R., Mogens Bang, på mogensbang@vesterdalen.dk, hvis du vil deltage.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: