JØRGEN ROED – UNDER SYDLIGE HIMMELSTRØG

JørgenRoed

FOREDRAG PÅ NIVAAGAARDS MALERISAMLING
Kunsthistoriker Jens Peter Munk
JØRGEN ROED – UNDER SYDLIGE HIMMELSTRØG
Torsdag den 15. januar 2015 kl 19.30

JørgenRoed

Jørgen Roed tilhørte første generation af Eckersbergs elever på Kunstakademiet og blev en vigtig figur i Guldalderens malerkunst. Som Martinus Rørbye og mange af hans fæller rejste han til Italien for at dygtiggøre sig på egen hånd og blev en del af det frugtbare, internationale kunstmiljø i Rom. Roed brillerede ikke mindst inden for arkitektur-maleriet. På rejser til Napoli og Firenze udførte han landskabs- og figurmalerier, ligesom han under opholdet i Italien udførte altertavler til sjællandske kirker. Nivaagaards Malerisamling ejer hele fem Roed billeder inspireret af opholdet i Italien og Rom, heriblandt hovedværkerne Scene fra Villa Borgheses Have i Rom og La Scala Santa i klosteret San Benedetto ved Subiaco. Eksempler på Martinus Rørbye-værker, der p.t. udstilles på Nivaagaard, vil blive inddraget i det omfang, det findes relevant.

Specialpris for Romselskabets medlemmer kr. 80,00 for entré og foredrag

Jens Peter Munk er forfatter til bogen Jørgen Roed, Ungdomsarbejder, som udkom på Syddansk Universitetsforlag i 2013. Bogen vil være til salg til en favorabel pris på foredragsaftenen.

Særudstillingen Martinus Rørbye. Under sydlige himmelstrøg vises til og med søndag den 18. januar.

Tilmelding til foredraget og evt. bordbestilling i cafeen inden foredraget på info@nivaagaard.dk eller
49 14 10 17. Opgiv venligst dit medlemskab af Romselskabet.

 

– et samarbejde mellem Nivaagaards Malerisamling og Romselskabet

logo-20121

 

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: