Medlemsfordele

Som medlem af S.P.Q.R. kan du benytte dig af fordelagtige medlemstilbud på rejser, bøger, madvarer og vin.
Bøgerne kan købes ved Romselskabet S.P.Q.R.’s arrangementer. De kan også bestilles ved henvendelse til formand Mogens Bang på mogensbang@vesterdalen.dk, tlf. 2230 6460. Bøgerne kan afhentes efter aftale på adressen S.P.Q.R., Vesterdalen 52, 2870 Dyssegård eller sendes mod et portotillæg.
Bøgerne skal betales ved indbetaling til Romselskabets konto i Jyske Bank, 7854 0001361115. Husk titel og bestillerens navn.

Tvillingekirkerne på Piazza del Popolo, tegnet af arkitekt Ole Drachmann

 

 

AKVARELLER
En serie akvareller tegnet af bestyrelsesmedlem i Romselskabet S.P.Q.R., arkitekt Ole Drachmann, kan købes gennem selskabet. De tre akvareller forestiller Piazza Navona, tvillingekirkerne på Piazza del Popolo og Porta del Popolo samme sted.
Akvarellerne sælges i følgende formater:
– Dobbelte postkort (14×21 cm) med konvolut for 25,00 kr. pr. stk. eller alle tre for 65,00 kr. + porto på 30,00 kr.
– Signeret af kunstneren i formatet 32×22 cm, alle tre for 160,00 kr. + porto på 30,00 kr (disse sælges kun samlet)
– Indrammet i sølvramme for 310,00 kr. pr. stk. Disse skal bestilles og afhentes på selskabets adresse, Vesterdalen 52 , 2870 Dyssegård, mod forudbetaling.

 

 

 

 

 

 

 

 

BØGER

Er du en læsehest, vild med kulturhistorie og en hund efter fortællinger om Rom og Italien generelt? Så kan du her finde spændende bogtilbud fra Romselskabet S.P.Q.R., som fremskaffer bøger til favørpris til sine medlemmer.
Maria Fabricius Hansen: Genbrugskirker i Rom. 256 sider, illustreret, 2010. Aarhus Universitetsforlag. Medlemspris 200,00 kr. (normalpris 250,00 kr.)
Mange turister rejser til Rom for at studere de mange levn fra byens antikke storhedstid, men de færreste er klar over, at antikken også har sat sit præg på en række af Roms kirker.I middelalderens kirkebyggeri brugte man antikkens arkitektur som en slags stenbrud med præfabrikerede byggematerialer. Resultatet blev nogle meget brogede og opfindsomt sammenstykkede kirkerum.I bogen fortælles om de romerske genbrugskirkers historie, om principperne for fordelingen af de antikke dele og om betydningerne i at nedbryde og bygge på fortiden.Derudover præsenteres et udvalg på elleve særligt skønne og varierede genbrugskirker.Bogen er forsynet med kort og andre praktiske oplysninger, som gør den velegnet til brug ved jagten på fortiden i nutidens Rom.
Dan Turell: Nytår i Rom 200 kr. Medlemspris 140 kr
Digt. Ny og mere komplet udgave af Dan Turèlls lang- og kærlighedsdigt om en nytårsrejse til Rom sammen med sin elskede.
Nis Petersen: Sandalmagerens gade. Jensen & Dalgaard. 300 kr. Medlemspris 250 kr
Sandalmagernes Gade er Nis Petersens kolossale roman fra 1931 i ny udgave. Romanen foregår i antikkens Rom, i det 2. århundrede e.Kr., en tid præget af værdikrise og værdinihilisme. Læseren møder det intrigante, vulgære, pulserende Rom og oplever en litterær kraftpræstation, der binder fortid og nutid sammen i satiriske og tankevækkende portrætter af mennesker i en opbrudstid.
Iben Bjurner (illustreret af Ulla Kampmann): En mystisk rejse i det ældste Italien. 142 sider, 2007. Gratis kr.
Lise Manniche: Obelisker i Rom. 279 sider, 2013. Aarhus Universitetsforlag. Medlemspris 200,00 kr. (normalpris 299.95 kr)
I Rom står der 13 ægyptiske obelisker. De fleste har tre historier at fortælle: om deres fortid i faraonernes Ægypten, om deres genanvendelse i det gamle Rom og om deres nye liv i pavernes Rom. Fælles for dem er, at de har været anvendt med propaganda for øje.
I Ægypten var obeliskerne viet til solguden, samtidig med at de promoverede den farao, der fik dem brudt og rejst i templerne. I det gamle Rom blev de sat i en ganske anden sammenhæng, ofte i forbindelse med et circus. Efter Konstantin den Store blev de med et kors på toppen konverteret til kristne symboler. De invaderende gotere gøres ansvarlige for at omstyrte dem, og med tiden blev de gemt og glemt under metervis af mudder.
Den eneste obelisk, der blev stående, var den, der stod ved den gamle Peterskirke. Det var paverne, der begyndte at interessere sig for de andre forsvundne obelisker, og især i det 16. og det 18. årh. blev mange af de store rejst i forbindelse med de pavelige paladser.
Bogen er velegnet til at tage med på obeliskjagt i Rom. Alle hieroglyffer og latinske dedikationstekster er oversat, og et kort viser obeliskernes nuværende eller tidligere placering.
Eva Ravnbøl og Søren Rud: Romerske restauranter/Romerske retter III. 175 sider. Medlemspris 100,00 kr. (normalpris 189,00 kr.).
Vide Verden: Rom. Aarhus Universitetsforlags serie om Europas storbyer beskriver Rom og byens status som ‘evig’ i denne bog med kapitler af kendte Rom-eksperter. 296 sider, rigt illustreret, 2012. Aarhus Universitetsforlag Medlemspris 200,00 kr. (normalpris 250,00 kr.).
Byens status som ‘evig’ er den røde tråd, der skridt efter skridt, seværdighed efter seværdighed, århundrede efter århundrede, binder dens uoverskueligt mangfoldige væsenstræk sammen til noget, som i bevidstheden ligner en helhed; trestjernede seværdigheder, vældige monumenter, storslået kulturarv og verdenskunst, selvfølgelig, men også oversete eller glemte hjørner, hvor både nyt og gammelt fortæller andre, sjældent hørte eller upåagtede historier. Republikkens Rom, kejsertidens Rom, Caravaggios Rom, H.C. Andersens Rom, Pier Paolo Pasolinis Rom, Silvio Berlusconis Rom, den almindelige romers Rom, enhvers Rom er et resultat af personligt sammenknyttede indtryk, hvor stort og småt, tidløs fortid og timeligt hverdagsliv vokser sammen og i glimt kan fastholdes som én eneste tanke med ét eneste navn: Rom.
Karl Aage Rasmussen, citat fra bogen
Ellen Agerskov og Flemming Larsen: Rom. I Vilhelm Bergsøes fodspor fra Piazza del Popolo. Frydenlund. 299 kr. Medlemspris: 25 kr
Oplev Rom i forfatteren Vilhelm Bergsøes fodspor! Med udgangspunkt i Bergsøes roman Fra Piazza del Popolo guider bogen dig rundt i den evige stad.
Bogen fortæller levende om det Rom, der var engang, nutidens italienske hovedstad og turistmål på Bergsøes tid og i dag. Det er en anderledes guide til storbyen og dens steder og personer – både fra Bergsøes eget liv i byen og fra Fra Piazza del Popolo. Læs bl.a. om:seværdighederkvarterer i Romfem forskellige Bergsøe-spadseretureden politiske situation i 1860’erne og i dagBergsøe som fortællerBergsøe og italiensk litteraturBergsøe og DekameronKatolicismen i RomKoleraHenrik Ibsende romerske jøderfodbold i Romerhverv og befolkningmafiaen.Forfatterne er begge passionerede Italien-kendere og holder bl.a. foredrag om Italiens historie.
Spoiler Alert! Går du med planer om at læse Bergsøes klassiker, anbefaler vi, at du læser romanen, før du giver dig i kast med denne guide, da guiden afslører flere af de vigtigste plot i romanen.
Annett Klingner. 111 steder i Rom som du skal se. Frydenlund. Medlemspris 199,00 kr (udsolgt)
Andreas Rude. Kirker i Rom. evighed og erindring i pavernes by. Forlaget Orbis. 200 kr. Medlemspris 150 kr
Rom er meget mere end en by. Den er også sin egen begrebsverden. Det er ”Rom” som i ”Romerriget”, ”romerret”, ”romansk,” og ”romersk-katolsk”, der spøger, og som fællesnævner for denne rigdom af antikt tankegods, religiøs overbevisning, historiskestrømninger og kunstneriske genistreger er kirkerne helt centrale. Der er hundredvis af dem i Rom, og deres bidrag til byrummet giver perspektiv og sammenhængskraft. Vi ser dem på de bredeste hovedstrøg, bortgemt på beskedne pladser, bygget ind i Forums ruiner og fra ethvert udsigtspunkt. Hvert kapitel gennemgår centrale kirker i Rom. Udvalget er foretaget med særlig interesse for kirkerne som erindringssteder. I dem mødes Roms politiske historie og kristne fromhedsliv med kunstens righoldige udtryk. Bogen er en nøgle, der lukker op for en ny og til tider overraskende oplevelse. Kulturarvsguideserien er en del af forlaget Orbis profil. I denne serie rummes rejsemål, som hører med til den globale kulturarv, og som derfor er en afgørende del af vor egen vesteuropæiske selvforståelse, identitet, historie og som angår vor fælles erindring.
Mary Beard. SPQR – det antikke Roms historie. Gads Forlag. 330 kr. Medlemspris 280 kr
“SPQR” er en bjergtagende historisk fremstilling af Mary Beard, hvor hun gennemgår den gennemgribende effekt, Romerriget har haft på vores moderne samfund.
Romerske idealer som statsborgerskab, rettigheder og sikkerhed lever videre i dag i de vestlige demokratier. Mary Beard, en anerkendt forsker i Roms historie, præsenterer i “SPQR” et nyt perspektiv på rigets udvikling, set fra romernes eget perspektiv. Bogen gennemgår tusind års historie og kaster nyt lys på de interne kampe, der har præget det antikke Rom og dermed også vores moderne demokratier.
Mette Rem. Smagen af Rom – 13 lokales kulinariske favoritsteder. Egolibris. 199 kr. Medlemspris 150 kr
Rom er indbegrebet af smag og nydelse. Byen byder på et hav af gastronomiske oplevelser – fra rustikke trattoriaer og pizzeriaer, fristende isboder og duftende kaffebarer til madforretninger og markeder, der bugner af kulinariske fristelser.
Et kendt ordsprog siger: “Når du er i Rom, så gør som romerne”. Men hvad gør romerne egentlig, når de skal have en panino eller et stykke pizza i frokostpausen, en romantisk middag med kæresten eller den store familiemiddag om søndagen? Og hvor snupper de cappuccinoen på vej til arbejde, og hvor handler de frugt og grønt?
I Smagen af Rom fortæller 13 romere om deres bedste spisesteder og viser vejen til deres favorit is-, vin- og kaffebarer, madforretninger og markeder. De tager dig også med til deres yndlingssteder og kvarterer, og du får en anderledes Rom-guide fyldt med inspiration til at opleve Rom, som romerne selv bruger byen.
Forfatter Mette Rem er journalist og tidligere italienskorrespondent for Politiken. Hun har boet ti år i Rom.
Rettelsesblad til 111 steder i Rom, udarbejdet af Britha Skyum:
Indholdsfortegnelse 111 steder i Rom
KORT 1, 111 steder i Rom
KORT 2, 111 steder i Rom
KORT 3, 111 steder i Rom
KORT 4, 111 steder i Rom

 

 

%d bloggers like this: