Besøg i Jesuskirken

Rundvisning og orgelmusik i brygger Jacobsens ”italienske” kirke i Valby samt
billedforedrag om Rom-rejsen i tv-serien ”Bryggeren”
Tirsdag den 12. september 2017 kl. 16.30

Jesuskirken, som brygger Carl Jacobsen lod opføre i 1891, er ganske speciel og adskiller sig på mange måder fra andre danske sognekirker.
Sognepræst Frank Bjørn Christensen vil vise rundt i Jesuskirken og berette om kirkens mange romerske og italienske referencer.
Desuden vil organist Sven Verner Olsen spille for os på kirkens unikke Cavaillé-Coll orgel, og endelig runder fotograf Søren Rud af i sognegården (Skovbogårds Allé 11, 2500 Valby) med fotos fra tv-serien ”Bryggeren”; specielt de scener, der foregår i Rom.
Mødested: foran Jesuskirken, Kirkevænget 5A, 2500 Valby
Transport: bus 8A og 26 har stoppested på Valby Langgade (Gl. Jernbanevej) ca. 200 meter fra kirken.
TILVALG:
Kl. 19.00: Udsøgt 3-retters italiensk middag på restaurant ”Enomania” på Vesterbrogade 187, 1800 Frederiksberg C.
Restauranten har kun 30 pladser, hvorfor hurtig tilmelding anbefales.
Man kan vælge at deltage kun i kirken/sognegården, eller man kan deltage i såvel kirken/sognegården som i middagen på restaurant ”Enomania”.
Arrangementet i kirken/sognegården og uden middag koster 45,- kr. for medlemmer af Romselskabet S.P.Q.R. og 95,- kr. for ikke-medlemmer.
Arrangementet i kirken/sognegården inklusiv 3-retters middag (eksklusiv drikkevarer) koster 345,- kr. for medlemmer af Romselskabet S.P.Q.R. og 395,- kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding sker udelukkende ved indbetaling af beløbet senest den 4. september 2017 på selskabets konto i Jyske Bank: 7854 1361115.