Romselskabet S.P.Q.R. fejrer 250-året for Bertel Thorvaldsen med to byvandringer

Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen blev født i 1770, og han arbejdede i Rom igennem 40 år. Han var internationalt berømt, havde en alfaderlig rolle i den danske kunstnerkoloni i Rom, men satte samtidig også sit markante præg på sin fødeby København med udsmykningen af Vor Frue kirke, i offentlige bygninger, i borgerhuse, i portåbninger og med sit eget, unikke museum. Byvandringen forestås af cand.mag. Lise Lotte Frederiksen.

Romselskabet S.P.Q.R. tilbyder to, identiske byvandringer i Thorvaldsens København, dels lørdag den 12. juni 2020 og dels lørdag 19. juni 2020. Begge dage kl. 10.30. Der er 23 pladser på hver byvandring. Ved turens start skal Corona-pas fremvises.

Selve byvandringen varer cirka to timer og afsluttes med en efterfølgende let frokosttallerken på restaurant Els, St. Strandstræde 3. Prisen for arrangementet er 210,- kr. for medlemmer og 290,- kr. for ikke-medlemmer.