Romrejse oktober/november 2023
Praktisk information
Rejsens pris er 13.800,-kr pr. person i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse er 1.770,- kr.
Tilmelding og yderligere oplysninger: Romselskabet S.P.Q.R. susanne.trudsoe@live.dk eller tlf. 31 40 58 77. Tilmelding sker først til Susanne Trudsø, og derefter betales depositum som bekræftelse på tilmeldingen.
Depositum beløber sig til 4.000,- kr. Depositum kan ikke refunderes, og betalingsfristen er 11. maj 2023. Depositum indsættes på SPQR rejsekonto i Jyske Bank regnr. 7854 kontonr. 14 51 239. Husk at anføre navn/navne. Betalingsfristen for restbeløbet er medio august 2023. Prisen inkluderer fly, transfer, hotel med morgenmad (7 overnatninger), hotelskat, 5 måltider, entréer og lokal transport med bus og taxi.
Afbestillingsforsikring samt syge- og rejseforsikring er ikke inkluderet i prisen. Drikkepenge er heller ikke inkluderet i prisen.
Turen arrangeres i samarbejde med Profil Rejser, som er medlem af Rejsegarantifonden med nr. 2356. Der gøres opmærksom på, at programmet er foreløbigt, hvorfor ændringer kan forekomme.
Rejseledere er de to bestyrelsesmedlemmer i Romselskabet: Paul Anker Lund og Susanne Trudsø, som kan kontaktes på pasl@outlook.dk og susanne.trudsoe@live.dk.
Bemærk
Det vil være dage med gåture, hvor offentlig transport ikke er mulig. Det er derfor vigtigt at være rimeligt godt gående. Desuden vil afsætning og pick-up ved transfer være cirka en km fra hotellet.
Rejse
Afrejse Kastrup den 28 oktober 2023 kl. 7.55
Ankomst Rom kl. 10.30
Hjemrejse fra Rom den 4. november 2023 kl. 11.25
Ankomst København kl. 14.00
Inkl. 23 kg bagage – samt 8 kg håndbagage
Hotel
Hotel Pace Helvezia****
Via IV Novembre 104, 00186 Roma
Hotellet er beliggende i hjertet af Rom, og i gåafstand til Piazza Venezia. Alle værelser er indrettet med moderne faciliteter. Hotellet har en panoramisk tagterrasse med udsigt mod Trajans Forum samt til Vittorio Emanuele-monumentet. Hotellet tilbyder gratis Wi-Fi.
Hotellets hjemmeside: Pace Helvezia Hotel in Rome Official Website (hotelpacehelveziaroma.it)