Skip to content

Rundvisning på Statens Museum for kunst 23. Februar kl 17.00
Giovanni Battista Piranesi er raderingens mester, han skildrer Rom i midten af 1700-tallet i sine store flotte prospekter. For nogle vil hans kunst være kendt for andre et nyt bekendtskab, jeg vover at sige en åbenbaring!
Et københavnsk dagblad satte 3 forskellige journalister til at anmelde udstillingen, de gav den 5 af 6 mulige hjerter i bedømmelsen. “Arkitekten Piranesis rumkiunst udfoldede sig svimlende på papir.” Vi får en særomvisning med museumsinspektør og seniorforsker Hanne Kolind Poulsen i udstillingen Piranesi – syner og sandhed, skabt ud af Kobberstik-samlingens righoldige arkiv.
Efter besøget på SMK går vi ned hos italienske Ristorante Leo i Sølvgade 2 og spiser et let måltid.
Mødested og tid: Statens Museum for kunst. Vi mødes i forhallen. Onsdag den 23. februar kl 17.00.
Tilmelding sker udelukkende ved indbetaling på Romselskabets konto i Jyske Bank: regnr. 7854 kontonr. 13 61 115.
Prisen for arrangementet inklusiv Leo’s antipasto anretning og et glas vin er 290,- kr. for medlemmer af Romselskabet og 370,- kr. for ikke-medlemmer. Såfremt man har gyldigt årskort til SMK, er priserne for arrangementet 170,-kr og 250,-kr. Arrangementet er da uden entrébillet til museet, men udelukkende betaling for omvisning og det efterfølgende lettere måltid.