Welcome to WordPress. This is your first post. Edit or delete it, then start writing!
Blog
-
Generalforsamling og temadag 19. marts 2016
Foredragssalen i Meldahls Smedie
Kære medlemmer
Romselskabets bestyrelse ønsker alle vore medlemmer et rigtig Godt Nytår og vil samtidig takke for den fine tilslutning vi har haft til både arrangementer og rejsen til Rom i november. Det er altid en fornøjelse at opleve glæden ved og interessen for Rom sammen med jer.
Bestyrelsen har hermed fornøjelsen af at fremsende:
- Indkaldelse til Generalforsamling og
- Indbydelse til temadag: Romersk inspiration
I løbet af det nye år vil betaling af både kontingent, arrangementer og rejser forhåbentlig kunne lægges over i et enkelt og effektivt onlinesystem – det vil I høre mere om – men vi vil gerne opfordre medlemmerne til allerede nu at betale kontingent for 2016, men senest ultimo februar. Medlemmer der har indmeldt sig i selskabet mellem august og december 2015 skal dog ikke betale igen før 2017.
Kontingentet er stadig 150,00 kr. for enkeltpersoner og 200,00 kr. for par som bedes indbetalt på konto i Jyske Bank: 7854 0001361115. Husk at opgive navn/navne. Såfremt man ikke længere ønsker medlemskab, vil det være en stor hjælp for vores kasserer at få en e-mail herom.
Nytårshilsenen i år er en smuk lille publikation om Piazza Navona, skrevet af Carl Johan Elmquist og illustreret af Lene Andreassen. Oprindelig udgivet af Selskabet for Bogvenner, men med tilladelse nu genoptrykt i Romselskabets regi. Hvis man imidlertid hellere vil have de tre signerede farvelitografier af Ole Drachmann med motiver fra Rom, så er dette stadig en mulighed.
Nytårshilsenen udleveres på generalforsamlingen den 19. marts, men er du forhindret kan den valgte nytårsgave afhentes enten hos formand Mogens Bang, Vesterdalen 52, Dyssegård, eller Ingrid Wass, Frederiksholms Kanal 12 efter forudgående aftale på mail: Mogensbang@vesterdalen.dk. eller Ingrid.Wass@Natmus.dk
Med venlig hilsen
På bestyrelsens vegne
Mogens BangIndkaldelse til Generalforsamling
Det Kgl. Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering.
Mehldals Smedje, Philip de Langes Alle 10, 1435 København KLørdag d. 19. marts 2016 kl. 13.00
1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslår Paul-Anker Lund
2. Bestyrelsens beretning
3. Godkendelse af regnskab
4. Indkomne forslag:
Forslag til vedtægtsændringer fra bestyrelsen:
Bestyrelsen ønsker en mindre udvidelse af bestyrelsen, så vi bliver flere til at deltage i arbejdet og tillige, at bestyrelsen består af et ulige antal medlemmer, som er den almindelige “formel”. Derudover foreslås et par sproglige præciseringer.
Ændringsforslag:
§ 5. pkt 6,b: Bestyrelsen består af 6 medlemmer samt den generalforsamlingsvalgte formand
§ 6, b. sidste linje: Indkaldelse skal indeholde motiveret dagsorden.
§ 7 a. Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af formanden og 6 bestyrelsesmedlemmer, som alle vælges for en periode af 2 år. Formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer vælges i ulige år og 3 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. De 2 suppleanter vælges hvert år.
5. Kontingentfastsættelse. Bestyrelsen foreslå uændret kontingent.
6. Valg af Bestyrelse
Bestyrelsesmedlemmerne Søren Rud og Ingrid Wass er på valg. Begge modtager genvalg. Der skal herudover vælges et nyt bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen foreslår Susanne Trudsø, som også er villig til at være kasserer. Den hidtidige kasserer – Lena Nielsen Thorsen – har besluttet at ”gå på pension” og genopstiller derfor ikke til bestyrelsen. Som nævnt under punkt 4 ønsker bestyrelsen en udvidelse på ét medlem. Bestyrelsen foreslår Paul-Anker Lund. Som suppleanter modtager Ole Drachmann og Ole Kjær genvalg.7. Valg af intern revisor samt revisorsuppleant. Revisor samt revisorsuppleant må ikke være medlemmer af bestyrelsen.
8. Eventuelt.
Bemærk: Afstemning om dagsordenens enkelte punkter afgøres ved simpelt stemmeflertal, dog kræves til Vedtægtsændringer 2/3 af de afgivne stemmer.
Året i SPQR
”Jørgen Roed- Under sydens sol”. Foredrag af kunsthistoriker Jens Peter Munk. I samarbejde med Nivaagaard (15. januar)
”Caravaggio og Pasolini” foredrag af Christine Marstrand. Filmen ”Mamma Roma” i samarbejde med Cinemateket (15. februar)
Fotoudstillingen ”Rom under fire øjne” Rom aften på Dyssegård Bibliotek med Søren Rud, Poul Arnedal og Mogens Bang (19. februar)
Temadag og generalforsamling på Glyptoteket. Brygger Jacobsens romerske samlinger (21. marts)
Bestyrelsesmøde med konstituering: Formand Mogens Bang, næstformand Ingrid Wass, kasserer Lena Thorsen. Øvrige bestyrelse: Søren Rud, Christine Marstrand, Steen Bech. Suppleanter Ole Kjær og Ole Drachmann (29. marts)
Introduktionsaften til Romrejsen i november (27. april)
Frokostmøde med den Italienske ambassadør Carlo Tripepi v/ Søren Rud og Mogens Bang (26. juni)
Thorvaldsens Museums Italiensk marked (15., 22. og 29. august)
”Rom i Danmark” sommerseminar (17. – 21. august)
”Thorvaldsen er kulturarv”, Golden Days arrangement i samarbejde med Thorvaldsens Museum (18. september)
Rejsemøde på restaurant Fabio for deltagerne på Romrejsen (24. september)
I antikken og middelalderens tegn på Nationalmuseet: ”En klassiker til tiden” og ”Kranier på afveje” v/ Per Kristian Madsen og Jette Arneborg (31. oktober)
Romrejse v/ Paul-Anker Lund & Christine Marstrand (6. – 13. november)
Bestyrelsens studierejse til Rom (12. – 15. november)
Julereception. Slotskirken, Michelangelos digte og madrigaler samt vinsmagning på Thorvaldsens Museum (10. december)
Der er afholdt 6 bestyrelsesmøder i 2015.
Romselskabet S.P.Q.R.´s årlige Temadag: Romersk Inspiration
19. marts 2016 kl. 9.30
Det Kgl. Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Philip de Langes Alle 10,1435 KMødeledere: Thomas Harder & Per Kristian Madsen
Program:
Kl. 09.30 Kaffe og brød i kantinen
Kl. 10.00 Arkitektskolens leder Peter Thule Kristensen byder Velkommen
Kl. 10.15 Lektor Peter Thule Kristensen: ”Gottlieb Bindesbøll, arkitekten bag Thorvaldsens Museum”
Kl. 10.45 Seniorforsker Ulla Kjær, Nationalmuseet: “Rom og den tidlige danske ny-klassicisme”
Kl. 11.15 Pause
Kl. 11.30 Professor Martin Zerlang: ”Romerske piazzaer og danske pladser”
Kl. 12.00 Frokost i kantinen
Kl. 13.00 Generalforsamling i Romselskabet SPQR
Kl. 13.30 En guidet tur i de historieske bygninger på Holmen i hold v/ professor Tage Lyneborg og arkitektstuderende
Kl. 14.30 Kaffe og kage i kantinen
Kl. 15.00 Lektor Poul Ingemann: ”TERMINI – en kunstinstallation i Ringe”
Kl. 15.30 Konservator Susanne Trudsø: “Romersk travertin brugt i antikkens Rom og i moderne dansk arkitektur”
Kl. 16.00 Afslutning v/ formanden for Romselskabet
Tilmelding til Romselskabet SPQR sker udelukkende ved indbetaling af kr. 245,00 kr. pr. deltager til konto i Jyske Bank:
Reg. 7854 kontonr. 1361115 senest torsdag d. 10. marts.
Beløbet dækker: frokost og drikkevarer. Kaffe og kage formiddag og eftermiddag, guidet tur.
Rejseplan: Der kører bus 9A fra Vesterport eller man kan stige på samme bus ved Metrostationen på Christianshavns Torv. Stoppested på Holmen: Gallionsvej. Derfra 3 min. gang
Evt. Havnebussen fra Nyhavn eller Toldboden til Operaen 10 min. gang
-
GOD JUL OG GODT NYTÅR
JULERECEPTION
Torsdag d. 10 december 2015. kl. 16.00 -19.00
Christiansborg Slotskirke
&
Koncert & Vinsmagning på Thorvaldsens Museum
Romselskabet indbyder medlemmer og interesserede til julereception torsdag d. 10. december med følgende program:Kl. 16.00 Vi begynder med en rundvisning i Slotskirken, der har sit forbillede i Rom, af arkitekt og bestyrelses-medlem i Romselskabet Ole Drachmann, som vil fortælle om det store restaureringsprojekt 1992-1997, som han stod i spidsen for.
Kl. 17.00 Ankomst til Thorvaldsens Museum
Kl. 17.15 Michelangelos kærlighedsdigte og madrigaler
Foredrag og sang af kunsthistoriker, operasanger og medlem af Romselskabets bestyrelse Christine Marstrand, akkompagneret på lut af Kristian Buhl-Mortensen.Kl. 17.45-18.00 Hvor er vi?
Et pavesarkofag, 2 rytterstatuer, fyrster, filosoffer og videnskabsmænd v/ Laila Anita Skjøthaug, registrator på museetKl. 18.00- 19.00 Italienske skatkammervine til engrospriser
Dehlholm Vin er specialist i italiensk vin og importerer og forhandler vine fra Nord- og Mellemitalien. Det er spændende vine fra mindre kendte italienske vinområder, hvor man får mere kvalitet for pengene, dvs. nogle italienske skatkammervine.
Til julearrangementet vil der være mulighed for at smage et udvalgt sortimentet: det er vine, der egner sig perfekt til julemaden, derudover vil også være en Barolo fra en superproducent og en mousserende til nytår.
Find inspiration til julegaver: særlige vine i gavekartoner, også i magnumstørrelse + elegant italiensk designet lille decanter i gaveæske.Som et særligt tilbud kan vinene på dagen bestilles til engrospriser.
Smagsprøver af italienske pølser og oste fra Supermarco ledsager de gode vine.Tilmelding sker udelukkende ved indbetaling af 100,00 kr. per person for medlemmer og 125,00 kr. for ikke-medlemmer til Romselskabets konto i Danske Bank: 3109 7950914534, senest 4. december, husk at opgive navn/navne.
DET ITALIENSKE KULTURINSTITUT Inviterer til foredrag
torsdag d. 3. december kl. 19.30 Bertel Thorvaldsen (1770-1844) v. forfatter Stefano Grandesso, direktør for Thorvaldsens Museum Stig Miss samt Laila Skjøthaug, der har udfærdiget kataloget
Stefano Grandessos monografi om Bertel Thorvaldsen hylder ham som den verdensberømte kunstner, han var. Bogen går tæt på hans værker og ser dem i sammenligning med andre store, internationale billedhuggere. Bogen er den reviderede udgave af den første udgivelse fra 2010. Den sporer Thorvaldsens kunstneriske karriere i Rom og er baseret på en kritisk debat og sammenligning med både klassiske og samtidige værker, alt imens den foreslår helt nye tolkninger af den komplekse, poetiske Thorvaldsen. Foredraget byder, som nævnt ovenfor, på indslag af bogens forfatter Stefano Grandesso, direktør for Thorvaldsens Museum Stig Miss samt Laila Skjøthaug, der har udfærdiget kataloget. Foredraget er på engelsk. Efterfølgende byder Kulturinstituttet på et glas vin, og det vil være muligt for eventuelt interesserede at købe bogen.
Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.
SOPHIENHOLM
Lørdag 21. november åbnede en udstilling med 15 danske billedkunstnere, der i de senere år har opholdt sig på Det danske Institut i Rom (postnummer 00197). Udstillingen viser værker af en række samtidskunstnere, der på overraskende måder har tolket mødet med Rom. Samtidig udgives der et katalog med litterære tekster og essays af forfattere og forskere, der ligeledes har været på Det danske Institut. Tilsammen viser 00197 Roma nye sider af byen Rom.
Udstillingen er arrangeret af billedkunstner Anita Viola Nielsen og lektor Hanne Roer, Københavns Universitet i samarbejde med Lyngby Kunstforening.
De deltagende kunstnere og skribenter er Peter Brandt, Rikke Benborg, Sissel Bergfjord, Mikkel Bogh, Signe Sophie Bøggild, Peter Callesen, Mikkel Olaf Eskildsen, Marianne Grønnow, Klavs Kehlet Hansen, Lise Harlev, Mette Kit Jensen, Dorthe Jørgensen, Line Kallmayer, Nina Maria Kleivan, Eva Koch, Siri Kollandsrud, Anne Gry Friis Kristensen, Gerd Laugesen, Anita Viola Nielsen, Jane Maria Petersen, Hanne Roer, Martin Glaz Serup, Marie‐Louise Vittrup Andersen og Marie Rømer West. Danske kunstnere, forfattere og forskere har i tidens løb undersøgt byen Rom på alle leder og kanter.
-
Antikkens og Middelalderens tegn
Romselskabet indbyder til en eftermiddag i
Antikkens og Middelalderens tegn
På Nationalmuseet, Ny Vestergade 10
Lørdag d. 31. oktober kl. 14.00
Program:
Kl, 14.00-15.00 En klassiker til tiden: Nis Petersen: Sandalmagernes Gade
Forlaget Jensen & Dalgaard har genudgivet Nis Petersens roman fra 1931 (med et fremragende forord af Thomas Harder), som er ”en humoristisk og kalejdoskopisk fortælling fra antikkens Rom under kejser Marcus Aurelius. Vi oplever alle samfundslag, herrer og slaver, præster og troende fra mange religioner, intriger, magt og farver.”
Forlæggerne Jeanne Dalgaard og Bjarne Michael Jensen udgiver ”kun bøger vi elsker, og kun bøger, vi virkelig elsker,” har de udtalt. Det ret så utraditionelle synspunkt har Romselskabet SPQR bedt dem komme og uddybe med særlig henblik på Sandalmagernes Gade !”
Centrale brudstykker fra roman vil blive læst op undervejs, så deltagerne kan fornemme kuløren og få del i begejstringen.
Romanen kan i forbindelse med arrangementet købes til favørpris: 200,00 kr. Normalpris 298,00 kr.
Kl. 15.00-15.30 Kaffepause: I Nationalmuseets café bliver der serveret kaffe/the og kage
Kl. 15.30-16.30 Kranier på afveje
Foredrag ved Nationalmuseets direktør Per Kristian Madsen og seniorforsker Jette Arneborg om Roskilde Domkirkes værnehelgen Lucius og hans vej fra antikkens Rom til Danmark.
En henvendelse fra den norske antropolog Per Holck en efterårsdag i 2013 sendte de involverede museumsfolk ud på en spændende opdagerfærd blandt norske middelalderkonger, ind i Kongens Kunstkammer og videre til romerske paver, katakomber og kirker samt katolsk helgendyrkelse i Roskilde og siden i København. Per Holck havde undersøgt kraniet, som skulle have tilhørt Sigurd Jorsalfarer, konge i Norge 1103–1130 og kendt for sit korstog til Jerusalem i 1108. Som et af de få kendte levn af en norsk middelalderkonge blev kraniet i 1957 sat ind i en niche i muren i Slotskirken på Akershus i Oslo. I 2013 fik Holck foretaget en kulstof 14 datering af kraniet, der viste sig at være fra 1500-1600-tallet og derfor ikke Sigurds. Kunne man forestille sig en forbytning på Nationalmuseet i forbindelse med tilbageleveringen fra Danmark til Norge i 1867?
Hele arrangementet incl. kaffe/the og tærte koster 100,00 kr. som bedes indbetalt til konto i Danske Bank: 3109 7950914534 senest d. 22. oktober. Det er samtidig tilmelding.
-
Tilbud til medlemmerne
Tilbud til medlemmerne
I Rom har selskabet indgået en aftale med tre kvalitetsrestauranter om særbehandling i form af ekstra service eller en lille
rabat på regningen.Restaurantformularen (Formular) skal fremvises på restauranten ved ankomst, rekvireres hos selskabets formand Mogens Bang via mail. Så får man en underskrevet formular retur på mailen. Det er en god ide at bestille bord i forvejen
God fornøjelse og Buon appetito
Romrejse
Der er stadig ledige pladser til Romrejsen 2015. Kom eventuelt til orienteringsmøde den 24. september hos Fabio’s i Grønnegade 33 (Mødet er for allerede tilmeldte, men hvis du er interesseret er du velkommen). Se mere om rejsen her.Blog
Romselskabet vil gerne anbefale Susanne Trudsø’s spændende og velskrevne blog: Rom set gennem mine briller. Der er link på ”Medlemmernes side” og på forsiden. -
Hvorfor er Bertel Thorvaldsen kulturarv?
Golden Days arrangement på Thorvaldsens Museum: Fredag den 18. september kl 16-18:
Arkitekt Anna Maria Indrio, billedhugger og professor Bjørn Nørgaard og museumsdirektør Stig Miss har hver sit bud på, hvorfor Bertel Thorvaldsen er kulturarv. Er det billedhuggeren, museet eller skulpturerne?
Find ud af, hvem, der mener hvad og hvorfor til dette debatarrangement.
Arrangementet er et samarbejde mellem Thorvaldsens Museum og Romselskabet S.P.Q.R.
Pris: 75 kr. Billetter købes på Billetto.dk. Bemærk: Max. 40 deltagere
-
ITALIENSKE MARKEDSDAGE
Thorvaldsens Museums høstmarked lørdagene 15. + 22. + 29. august kl. 10.00-16.00 er en årlig tilbagevendende begivenhed.
Romselskabets bestyrelse deltager med stor fornøjelse igen i år fra
vores egen pavillon, med det mest kulturelle indslag på markedspladsen blandt vin, pizzaer, is og tøj og kager. Bortset fra at der er gratis adgang til museet.Vi besvarer spørgsmål om Rom og sælger bøger – også mange antikvariske “godbidder” i år!
Medlemmer kan stadig på standen nå at betale kontingent 2015 150,00
eller 200,00 kr for par. Og stadig få udleveret årets
nytårsgave: Iben Bjurner: “En mytisk rejse i det ældste Italien” ill.
af Ulla Kampmann
Ci vediamo
Vel mødt -
Alt udsolgt til ROM i Danmark.
Rom i Danmark
Sommerseminar
17. august – 21. august 2015Arrangeret af
Panduro/Historier i Byen og Romselskabet SPQR -
Italiensk Konversationskursus i Castelvittorio
Lær sproget- og tal med romerne
Ny mulighed for at komme med på Italiensk Konversationskursus i den lille bjerglandsby Castelvittorio mellem Nice og Genova.
For medlemmer af SPQR er der kr. 2000,- i rabat på rejsen, ved bestilling inden den 24. juni. Så skynd jer !!
Underviser på kurset er Laura Valesin og et par af Romselskabet SPQRs medlemmer, der var med på forårets kursus, var meget tilfredse og har bl.a. skrevet dette til os:
“… undervisningsmaterialet er gennemarbejdet og passer til eftermiddagenes udflugter til et par kystbyer samt de omkringliggende andre middelalderbyer i Nerviadalen. Megen hyggelig samvær med de øvrige kursister. Det hele bæres igennem af det store engagement for gæsterne og indbyggerne i Castelvittorio samt Lauras kompetente undervisning. Absolut en anderledes og engagerende ferie med megen aktivitet og oplevelser.”
Se mere om kurset og om tilmelding på: http://pustrejser.dk/rejser-til-italien/italiensk-konversationskursus/
-
Rom i Danmark
Rom i Danmark
Sommerseminar
17. august – 21. august 2015Arrangeret af
Panduro/Historier i Byen og Romselskabet SPQRSe Programmet her
Pris for alle 5 dage: kr. 2485,- Beløbet indbefatter måltider (ikke drikkevarer), entré, rundvisninger og foredrag.
Tilmelding til Romselskabet: mogensbang@vesterdalen.dk Husk at oplyse navn/navne, mail og tlf.
Indbetaling: Danske Bank reg. 3109 kt. nr. 7950914534 Husk navn/navne. Tilmelding først gyldig ved indbetaling. Betalingsfrist: senest mandag d. 3. august.
Obs. Begrænset deltagerantal
Med venlige hilsner
Arrangørerne Mogens Bang tlf. 22 30 64 60 / www.romselskabet-spqr.dk Inge Panduro tlf. 51 30 30 92 / www.panduro-historier-i-byen.dk