Skip to content

’Konklave’ er (mere end solidt) instrueret af Edward Berger, der vandt adskillige Oscars for ’Intet nyt fra Vestfronten’. Filmen bygger på Robert Harris’ bestseller fra 2016. I filmen ser publikum med fra første parket, når en af verdens mest hemmelighedsholdte begivenheder finder sted: Valget af den ny pave. Kardinal Lawrence (Ralph Fiennes) skal drive den hemmelige proces efter pavens uventede død. Men da den katolske kirkes mest magtfulde ledere samles fra hele verden, befinder Lawrence sig pludselig i centrum af en sammensværgelse – og opdager en hemmelighed, som vil kunne ryste Kirken i sin grundvold.

Paolo Sorrentinos ’Den store skønhed’ var den definitive film om nutidens Rom. Nu kaster den italienske stjerneinstruktør sit kærligt-kritiske blik på fødebyen Napoli. Filmen er en storslået, sanselig og dybt romantisk skildring af Parthenopes lange livsrejse – fra hun blev født i 1950 og frem til vor tid. Vi møder alle kærlighedens ansigter og alverdens meningsløse og uudsigelige kærligheder. Den perfekte Capri-sommer og ungdommens lethed. Og dér i baggrunden, så tæt på og alligevel så langt væk, hviler Napoli, den ubeskrivelige by, der forhekser, fortryller, skriger, griner og ved præcis, hvordan den kan skade dig.

https://fuau.dk/aarhus/program/?query=saxkj%C3%A6r&page=1
Nyt fra Det italienske kulturinstitut
