Skip to content
Eksklusiv særvisning af filmen ROM i Grand Teateret
Filminstruktør Niclas Bendixen har sammen med en flok skuespillere og sit produktionshold været i Rom for at filme. Det er der kommet en film ud af. Filmen hedder kort og godt ROM, og den har premiere den 22. februar.

Filmens handling
Gerda (Bodil Jørgensen) og Kristoffer (Kristian Halken) er taget på forlænget weekendtur til Rom for at fejre deres bryllupsdag og et langt ægteskab. De skal genopleve byen, hvor Gerda som ung gik på kunstskole. Men turen går ikke helt som forventet. Da parret møder Gerdas karismatiske kunstlærer og tidligere flamme, Johannes (Rolf Lassgård), havner Kristoffer på sidelinjen, mens Gerda jagter sin ungdom i Roms gader og stræder.
Allerede den 27. februar, få dage efter premieren, vises filmen i Grand Teateret eksklusivt for Romselskabets medlemmer. Efter filmen vil filminstruktør Niclas Bendixen og produktionsdesigner Nikolaj Danielsen fortælle om, hvordan det har været for dem at filme i Rom. Ligeledes vil nogle af filmens tekniske og praktiske udfordringer samt digitale tricks også blive afsløret.
Tid: Tirsdag den 27. februar kl. 18.30
Sted: Grand Teateret, Mikkel Bryggers Gade 8, sal 1, som har 136 pladser
Pris: Prisen for film og foredrag er 150,- kr. for Romselskabets medlemmer samt deres gæster.
Køb af billetter: Billetter kan købes via dette link
https://flow.ebillet.dk/billetter/30799/508764/?org=108&undefined
eller på Grand Teatrets hjemmeside: Rom – Grand Teatret