Temadag: Romeren som menneske og borger

Temadag den 2. november 2024

Gentofte hovedbibliotek, Øregårds salen 10.00 -15.30

På temadagen belyses en række spørgsmål om almindelige mennesker i antikkens Rom. Hvordan levede, tænkte og handlende den almindelige borger for 2000 år siden?

Hvordan dannede man familie? Hvordan taklede man sygdom og død? Hvordan sikrede man en indtægt? Hvornår og hvordan festede man? Hvad var almindelige romere allermest optaget af?

Men kan vi overhovedet danne os et reelt billede af den almindelige romers opfattelse af livet og sig selv gennem de kilder  – skriftlige og arkæologiske – vi i dag har til rådighed?

Program

Kl.10.00-10.15
Ankomst og velkomstkaffe

Kl.10.15-11.00
Troens og videnskabens verden. Hvilke betydninger havde religion og videnskab?
Susanne William Rasmussen, antikhistoriker og religionssociolog, dr.phil. & ph.d.

Med udgangspunkt i begreberne religio, superstitio, og scientia diskuteres religionens og videnskabens gennemgribende betydninger i det romerske samfund – hvad enten det drejede sig om indvoldstydning eller vandteknologi.    

Kl.11.05-11.50
Rigtige mænd, ordentlige kvinder og perverse typer: sex og køn i antikkens Rom – og sidenhen.
Ittai Gradel, klassisk arkæolog og antik historiker.

Var kvinder altid fra Venus og mænd fra Mars – eller er det først vores kultur, der har fundet på det? Begreber som køn og seksualitet er i dag til debat som aldrig før.

Også romerne diskuterede heftigt begreber som køn og kønsroller, korrekt og forkert sex, forskellene på mænd og kvinder (og forvirrende typer derimellem). Fx var det kendt, at kvinders sexlyst var ti gange stærkere end mænds. Hvor denne og andre ideer stammede fra, og hvad de betød for romersk kultur og samfundsindretning, vil være temaet – med afstikkere til lignende diskussioner sidenhen.

Kl.11.50-12.45
Frokost

Kl.12.45-13.30
Helbredelse og forebyggelse i Romerriget – suppleret med gladiator-kirurgi
Ole Sonne, dr.med., lektor emeritus.

I Romerriget var det almindelig dannelse, at man selv tog vare på eget helbred. Lægefaget blev ikke anset for passende for en fri borger, så mange læger kom fra Grækenland eller Mellemøsten. Flere rige havde en slave som læge. Da mange af lægerne var frigivne slaver, forhøjede det ikke just erhvervets anseelse. Gladiatorkampene gav til gengæld rigeligt øvemateriale for kirurgerne. Var romerne inferiøre på det lægevidenskabelige område, var de til gengæld suveræne til organisering, logistik og hygiejne. Byernes vandforsyning og kloakering var gennemtænkt med streng adskillelse mellem rent drikkevand og spildevand. Lange vandledninger førte rent vand fra bjergene ind til et fintmasket fordelingsnet i byerne. Denne forebyggende indsats har formentlig så rigeligt opvejet de manglende terapeutiske muligheder, som alligevel var begrænsede på den tid.

Kl.13.35-14.20
Arbejde, håndværk og fritid hos romerne
Thyge C. Bro, mag.art. i klassisk arkæologi.
Arbejdsdagen begyndte ved solopgang, og den sluttede omkring kl. 14.00 afhængig af årstiden, fordi dagen og natten var inddelt i tolv timer uden hensyn til årstiderne. Der var få, men koncentrerede helligdage; syvdagsugen er ikke en romersk opfindelse.

Arbejdet var manuelt med få maskiner eller hjælpemidler. Alt skulle løftes eller bæres af mennesker. Romerne var dygtige håndværkere både indenfor byggeri i lige så høj grad indenfor træ og møbler.
Fritiden var knap, og ofte måtte man selv stå for underholdningen; dog var der enkelte daglige tilbud. Den formuende klasse var bevidst om, hvad fritiden skulle bruges til. Otium ovenpå negotium.

Kl.14.20-14.45 
Kaffepause

Kl.14.45-15.30
Tribut, landbrug og handel: Imperiets økonomi
Peter Fibiger Bang, historiker med speciale i romersk økonomi på Saxo instituttet.

Etableringen af det romerske imperium skabte store økonomiske forandringer. Provinserne blev pålagt tribut som betalte for hæren og storbyen Rom. Slaveriet tog til i omfang. Et hovedrigt aristokrati voksede frem, og overalt fungerede byer som sæde for magten. Her herskede lokale eliter, som efter, de havde overvundet det første chok efter erobringen, fandt ud af at benytte imperiet til at styrke deres egen position.

Pris: 465,- kr for medlemmer af Romselskabet. For ikke-medlemmer er prisen 545,- kr. Prisen dækker deltagelse i temadagen samt frokost med tærte og salat samt et glas vin/en øl/ eller en vand samt velkomst- eftermiddagskaffe eller the og vand. Ved eftermiddagskaffen kage og frugt.