Sans for farver
Sans for farver

København er for 2023 valgt som arkitekturhovedstad af UNESCO. Dette markeres på mangfoldig vis, og på Thorvaldsens Museum har man valgt at have fokus på selve den markante bygning, der blev opført i 1839-1848. Danmarks første offentlige tilgængelige museum åbnede således for 175 år siden.
I udstillingen Sans for farver hyldes arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll. Museet anses for Bindesbølls hovedværk. I realiteten overtog han en allerede eksisterende bygning, som han udvidede mod øst og vest. Han udstyrede huset med former og farver, der er dybt forankret i antikkens og renæssancens univers – og samtidig greb han en række tendenser i samtidens europæiske arkitektur.
I 1834 tog Bindesbøll på en studierejse, der i løbet af fire år bragte ham til Italien, Grækenland og Tyrkiet. I Rom var Bindesbøll en del af den danske kunstnerkoloni. Her mødte han også Bertel Thorvaldsen. Sammen skulle de konkretisere planerne for et museum. Thorvaldsen ønskede sig ”Fire Mure og et godt Lys”. Bindesbølls og museumskomiteens ambitioner var dog langt mere vidtrækkende. Rammerne blev med mønstre og farver, hvor motiverne blev hentet i Romerrigets form- og billedverden. Den intense brug af farver kendetegner age samt desuden gratis adgang for danske pensionister på tirsdage. Øvrige dage er entreprisen 95,-kr.
Thorvaldsens Museums facader og interiør: okkergult, umbra, dodenkop, grøn og ultramarinblåt. Man brugte rene pigmenter – nogle rå, andre brændte. Resultatet blev et unikt og sanseligt farvespil.
Overinspektør Margrethe Floyan og arkitekt MAA Charlotte T. Felding vil ved et arrangement for Romselskabet og med udgangspunkt i den nuværende udstilling fortælle om Thorvaldsens Museum som bygning, om arkitekturen, om farverne, om udsmykningerne, om inspirationen fra Rom samt ikke mindst vedligeholdelse af den unikke bygning.
Efter foredragene vil der blive serveret et let måltid samt to glas vin.
Tid: torsdag den 28. september 2023, kl. 17.00
Sted: Salon K, Huset, Rådhusstræde 13, 2. sal, 1466 København K
Pris: Prisen for deltagelse i foredrag samt et let måltid og to glas vin er 280,- kr. for medlemmer af Romselskabet S.P.Q.R. og 360,- kr. for ikke-medlemmer af Romselskabet S.P.Q.R.
Der gøres opmærksom på, at udstillingen Sans for farver varer til 22. oktober 2023, og museets åbningstider er tirsdag-søndag kl. 10.00 – 17.00. Der er gratis adgang på onsdage samt desuden gratis adgang for danske pensionister på tirsdage. Øvrige dage er entreprisen 95,-kr.
Notifications