Temadag og generalforsamling

Lørdag d. 25. marts 2022 kl. 10.00 – 15.40
Det Kongelige Akademi. Auditorium 2 Danneskiold-Samsøes Allé 51.
Vi har igen i år fået mulighed for at afholde temadagen i Arkitektskolens Auditorium 2 på Holmen. Bestyrelsen vil gerne takke for denne gestus. Temaet bliver som vanligt ”Rom til alle tider”, hvor en perlerække af foredragsholdere dagen igennem vil øse af deres viden om facetter af Rom, som de har en særlig dyb indsigt i.
Tid: 25. marts 2023, kl. 10.00 – 15.40
Sted: Det Kongelige Akademi. Auditorium 2. Danneskiold-Samsøes Allé 51.
Der vil være tydelig skiltning til indgang.

Tilmelding

Tilmelding sker udelukkende ved indbetaling på dette link:
https://romselskabet-spqr.safeticket.dk/temadag2023
Pris: 390,-kr. for medlemmer af Romselskabet. For ikke-medlemmer er prisen 470,-kr.

Program

Ordstyrer: Per Kristian Madsen
Kl. 10.00 – 10.05
Velkomst ved formand Mogens Bang
Kl. 10.05 – 11.05
Carl Bloch i Rom 1859-1866.
For Carl Bloch blev Rom ramme om hans kunstneriske gennembrud og store berømmelse som historiemaler. Fra Samson i filistrenes trædemølle til Jairi datter og Prometheus’ befrielse. Alle udspringer de af mødet med Rom og byens kunst. Men også det romerske folkeliv blev leverandør af motiver, som Bloch vendte tilbage til gennem hele livet: Gadebarbere, kludesamlere og munke med tandpine. Med sin særlige evne til at fortælle farverige og publikumsappellerende historier udnyttede Bloch de muligheder Rom tilbød den kunstner, der havde øje for både det gribende, æggende og muntre.
Foredraget giver et indblik i Roms betydning for Carl Bloch og præsenterer ham som den facetterede kunstner, han var.
Kl. 10.05 – 10.35
David Burmeister, PhD, kunsthistoriker, redaktør på Danmarks Kirker, Nationalmuseet
Carl Bloch (religiøse motiver)
Kl. 10.35-11.05
Peter Nørgård Larsen, PhD, kunsthistoriker, overinspektør og seniorforsker, SMK
Carl Bloch (italienske malerier)
Kl. 11.05 – 11.30
Kaffepause
Kl. 11.30- 12.00
Klaus Holst Johansen, chefkonsulent i Rigspolitiet, cand.mag. i historie
La dolce vita? Udviklingen af det moderne Rom i 50’erne og 60’erne
I løbet af 1950’erne og især 60’erne rystede Rom krigens skygger af sig og indledte en periode af sin historie, som både går under betegnelser som “La Dolce Vita” og “Il boom”. Det var en tid med velstand, kaotisk byudvikling og spændende moderne arkitektur, som stadig præger byen. Med udvalgte bygninger som omdrejningspunkt ser vi på byens udvikling i de hektiske “boom-år” med kig til bl.a. olympiaden og kirkens rolle i det hele”. 
Kl. 12.00-13.00
Frokost i arkitektskolens kantine
Kl. 13.00 – 13.30
Generalforsamling 
Kl. 13.30-14.00
Kristine Bøggild Johannsen, museumsinspektør, klassisk arkæolog på Thorvaldsens museum
Det ønskværdigste for en privatperson: Bertel Thorvaldsens samling af antikke smykkesten
Den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen nærede hele livet stor interesse for antikkens kunst og kultur. Det kommer måske tydeligst til udtryk i den antiksamling, som han opbyggede i løbet af de mere end fyrre år, han boede i Rom. Blandt de mange værker, stod de mere end 2000 udskårne smykkesten fra Grækenland, Etrurien og Rom hans hjerte særlig nær. De fungerede både som et billedarkiv og en kunstnerisk inspirationskilde, som Thorvaldsen kunne bruge i sit daglige arbejde som billedhugger og tage med sig overalt. Samlingen blev i samtiden fremhævet som en af de bedste privatsamlinger i Rom, og den er stadig blandt de største og fineste i verden. I foredraget sættes fokus på datidens fascination af og Thorvaldsens personlige forhold til de farverige kunstværker i miniature-format.
Thorvaldsens samling af antikke smykkesten var også omdrejningspunkt for den anmelderroste udstilling ”Dyrebar”, som Thorvaldsens Museum viste i 2022.
Kl. 14.00-14.30
Helle Brønnum Carlsen. ph.d. og lektor i madkundskab ved Københavns Proffesionshøjskole
Det romerske køkken
Helle Brønnum Carlsen, vil fortælle om hvordan det romerske køkken afspejler kulturens skønhed i hver eneste smagfulde bid.
Hun vil trække tråde tilbage til det gamle romerrige, de særlige fermenterede smagsudtryk som fx garum, den evigt vidunderlige olivenolie, vinen, skinkerne osv. Trods romernes modstand mod forandringer – tænk blot på Slow Food bevægelsens relativt store sejr over McDonalds – har krige, opdagelser og magtudbredelse haft stor indflydelse på hvad der i dag regnes som indbegrebet af det romerske køkken, der stadig kan kalde sig et verdenskøkken.
Kl. 14.30-15.00
Kaffepause
Kl. 15.00-15.30
Peter Thule Kristensen, professor, dr.phil. ph.d., arkitekt, Det Kongelige Akademi
Lauritz de Thurah, Rom og sansernes bevægelse.
Arkitekten Lauritz de Thurah (1706-1759) vedkendte sig inspirationen fra arkitekten Francesco Borrominis arkitektur i Rom, da han tegnede Frelser Kirkes spir. Men også andre steder kan man hos Thurah spore arven fra den romerske barok, der gik ud på at sætte sanserne i bevægelse og invitere til en aktiv deltagelse i arkitekturens store spektakel.
Peter Thule Kristensen er fagredaktør på monografien Lauritz de Thurah: Barokkens Arkitektur og Verdensbillede (Strandberg Publishing 2023).
Kl. 15.30– 15.40
Afrunding ved næstformand Paul Anker Lund