Er du bidt af en gal romer, så kom med til Romselskabet S.P.Q.R.’s temadag. Der er stadig ledige pladser til den spændende række foredrag om alt fra romersk opera til fodbold til Caravaggios revolutionerende streger. Temadagen og den kortere generalforsamling midt i dagens program foregår i år på Nationalmuseet.
Dato: Lørdag den 1. marts 2014 kl. 10.15-16.15
Sted: Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K
Program: Rom til alle tider 2014
Generalforsamling: Indkaldelse
Pris: Medlemmer af Det Italienske Kulturinstitut, Italiensk Forum, Dante Alighieri og Romselskabet S.P.Q.R. kan deltage til favørpris kr. 245,00 for hele arrangementet, inkl. frokost, mens øvrige betaler kr. 325,00. Alle er meget velkomne.
Tilmelding: Er nødvendig og sker udelukkende ved indbetaling af beløbet senest den 24. februar 2014 til konto 3109 7950914534 i Danske Bank. Husk at opgive navn/navne samt telefonnummer, i tilfælde af at der bliver udsolgt.
Medlemskab af Romselskabet S.P.Q.R. koster pr. år kr. 150,00 og kr. 200,00 for par, som indbetales til Jyske Bank, konto 7854 1361115. NB: Helt nye medlemmer skal huske at anføre navn/navne samt adresseoplysninger pr. brev til Mogens Bang, Vesterdalen 52, 2870 Dyssegård eller via e-mail til mogensbang@vesterdalen.dk.